Faget geovidenskab er en kombination af fagene fysik B og naturgeografi B. I faget arbejdes der tværfagligt med emner som:
Energi nu og i fremtiden - Her vil fokus være på problemerne forbundet med brug af fossil energi og vind. Hvornår slipper olien op og hvordan kan vindenergi optimeres og lagres?
- Vejret og vejrprognoser - Vil fremtidens vejr byde på kraftigere orkaner, flere skybrud og dermed flere oversvømmelser og vil havniveauet stige så hurtigt, at mange af Verdens storbyer vil være alvorligt truede?
- Naturkatastrofer - Pladetektonikteorien kan forklare lokaliseringen af de fleste jordskælv, tsunami og vulkanudbrud – men bliver vi i stand til at varsle naturkatastroferne eller bør vi i stedet satse på at begrænse skaderne via tekniske løsninger?
- Universet, solsystemet og Jorden - Hvordan har Jorden udviklet sig fra en helt smeltet planet udsat for et sandt bombardement af meteorer til den unikke og beboelige Jord, som vi kender i dag? Hvorfor findes der flere eksempler på massedød, hvor en stor del af Jordens daværende dyre- og plantearter uddøde. Et eksempel er dinosaurernes forsvinden for 65 mio. år siden, som kan forklares ud fra Stevns Klint. Og hvad er forklaringen på de ressourcer, som findes i Danmarks undergrund, og hvordan kan de udnyttes af samfundet?
- Storbyen og dens miljø - Hvad kendetegner nutidens kæmpebyer, og hvordan skabes en fornuftig tilværelse for disse byers indbyggere? Og hvordan sikres en bæredygtig udvikling i disse byer?
Fokus i Geovidenskab vil være på arbejdet med naturvidenskab med udgangspunkt i højaktuelle emner, der har stor betydning for det samfund vi lever i. Du opnår via det tværfaglige samarbejde mellem fysik og naturgeografi en større viden og fordybelse i / forståelse af vores natur. Der arbejdes med modeller, teorier og metoder med udgangspunkt i eksperimenter og forsøg i laboratoriet, men du skal også arbejde med feltundersøgelser i naturen. Fx skal du på ekskursion til Fur i Limfjorden, hvor du skal lede efter fossiler i moleret
Faget er med til at opfylde adgangskravene til de fleste videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.
En lille video om faget kan ses her.