AI i undervisningen
Alle lærere deltager i en intern kursusrække i løbet af 2025, hvor de efter teoretiske oplæg bruger AI på forskellige måder i undervisningen og videndeler om dette. I foråret samler vi elevernes kommentarer, erfaringer og ideer om brugen af AI, og dette skal gerne starte nye interne forsøg på at bruge AI i undervisningen og bruge AI ved fremtidige eksaminer. Det er en fortløbende proces at følge med i AI’s udvikling.
Vi mener, det er vigtigt, at undervisningen struktureres, så eleverne lærer at anvende AI som lære- og hjælpemiddel både helt konkret i forhold til at udvikle velegnede spørgsmål og i forhold til at forholde sig kritisk og reflekteret til svarene.
Ud over disse interne forsøg vil vi gerne medvirke i en bred vifte af eksterne projekter for at få mere viden og flere ideer. Nedenfor nævnes de eksterne projekter, som vi umiddelbart har afsluttet og nye, som er kommet til.
Dansk Sprogmodel Konsortium
Vi er medlem af Dansk Sprogmodel Konsortium.
Dansk Sprogmodel Konsortium startede i juni 2024. Det er Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv, som forsøger at skabe danske sprogmodeller sammen med bl.a. 3 universiteter, flere kommuner fx Århus og større virksomheder, som ønsker at træne AI-baserede sprogmodeller på dansk (https://alexandra.dk/dsk/). Det vil blive begrænsede sprogmodeller, som grundlæggende skal baseres på dansk sprog, dansk kultur, danske data, danske værdier samt fokus på datasikkerhed og grøn energi.
Som digitaliseringsminister Marie Bjerre udtaler: ”Det er en stor styrke for Danmark, at innovative kræfter på tværs af erhvervslivet og den offentlige sektor går sammen om at investere i at udvikle danskbaserede sprogmodeller. Dansk initiativ og investeringslyst er vigtigt for, at vi kan høste gevinsterne ved teknologien i Danmark og værne om dansk sprog og kultur. Det er afgørende, at udviklingen sker ansvarligt og sikkert, så vi kan have tillid til modellerne”.
Vi hjælper gerne med optræning af modellerne, idégenerering og afprøvning af modeller med eleverne i fagene (som de forskellige virksomheder udvikler) og tilbagesender evalueringer. Der vil løbende komme informationer her på siden.
Skriv gerne til Bente Rose Madsen, bm@o365.favrskov-gym.dk eller ring til 22818399, hvis I ønsker flere oplysninger.
AIPLA: Et forskningsprojekt om kunstig intelligens i fysikundervisningen
Vi deltog i januar 2025 i et græsrodsforskningsprojekt startet af Jesper Bruun, lektor ved Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, Sektion for naturfags- og matematikdidaktisk forskning og undervisning. Jesper Bruun forsøger at blive klogere på, hvordan elever kan bruge AI i forbindelse med at lære fysik i gymnasiet. Han mener, at der er brug for, at der bliver udviklet viden om de muligheder, der måtte være, viden om hvordan de muligheder kan fungere i praksis og viden om de læringsprocesser, der kan ske, når elever bruger AI.
I august 2025 havde Jesper Bruun analyseret alle data og bad om en interessetilkendegivelse fra os om at deltage i AIPLA projektet. Den har vi givet og håber, at projektet kan blive gennemført.
Projektet beskrives således:
Projektet skal undersøge, hvordan AI kan bruges som sparringspartner i fysikundervisningen uden blot at levere svar men i stedet støtte elevernes forståelse og problemløsning. Vi vil sammen med de deltagende lærere udvikle undervisningsforløb, opgaver og eksperimenter, der inddrager AI på en meningsfuld måde i forhold til fysik på A, B og C niveau. Vores tommelfingerregel er, at vi gerne vil lave opgaver, som generativ AI ikke kan løse helt, men som den kan hjælpe eleverne med at tænke over. I tilgift har projektet fokus på formativ og summativ evaluering - altså, hvordan og om generativ AI kan indgå i en lærers meningsfulde evaluering af eleverne.
Skriv gerne til Bente Rose Madsen, bm@o365.favrskov-gym.dk eller ring til 22818399, hvis I ønsker flere oplysninger.
ChatGPT og AI: Inddragelse i undervisningen
Favrskov Gymnasium er sammen med 5 andre østjyske gymnasier gået sammen om et nyt udviklingsprojekt: Hvordan udvikler vi en didaktik, som er bevidst om de ændrede forhold AI og sprogmodeller som ChatGPT skaber, og hvad skal eleverne egentligt lære i en verden, hvor kunstig intelligens er et uomgængeligt vilkår – og hvordan skal de lære det?
I november 2022 blev ChatGPT lanceret, og siden lanceringen har der været fokus på snyd og plagiat i undervisningssektoren. For nogle fag kan AI og sprogmodeller endda udfordre fagenes identitet og formål, og digitale værktøjer som chatrobotter er nu også til stede i undervisnings- og eksamenslokalet, hvilket kan påvirke lærerens bedømmelsesgrundlag – både i hverdagen og til eksamen.
Tilstedeværelsen af AI og chatrobotter i undervisningen kan også udfordre den gode relation mellem elever og lærere og føre til mistillid og et uproduktivt fokus på benspænd og kontrol – det modsatte af hvad der skaber god undervisning og læring.
Styrket undervisning og læring
I ChatGPT/AI i undervisningen-projektet fokuserer vi på, hvordan AI og sprogmodeller kan styrke undervisningen og elevernes læring – lærere og elever skal være aktive medspillere ift. hvem der producerer viden, hvordan og hvorfor. Fremfor at betragte AI, chatrobotter og andre digitale ressourcer som et angreb på fagene og fagligheden, undersøger vi hvordan fagene og fagligheden udvides og antager nye former og kompetencer.
Projektet er støttet med midler fra Region Midt Uddannelsespulje og deler løbende viden med andre projekter, som undersøger AI og sprogmodellers indflydelse på undervisningen og eksamensformerne, herunder Aarhus Handelsgymnasium.
Ny undervisning og nye eksamensformer?
Projektet om ChatGPT i undervisningen står på to ben:
1) Projektet undersøger, hvordan man kan tænke AI og sprogmodeller ind i undervisningen, hvor det er meningsfuldt. Det kan fx være i forhold til idegenerering, dialog-værktøj, oversættelses- og stilistikøvelser og analyse og fortolkningsøvelser. Projektet rammer dermed ned i en grundlæggende diskussion af fremtidens kompetencer og dannelse.
2) Projektet undersøger, hvordan og hvornår man kan/bør begrænse AI og sprogmodellers indflydelse ift. fx skriftlige opgaver, den personlige stemme, kritisk tænkning og kildekritik og at turde give sig i kast med det, man ikke har svar på.
I projektets første år – skoleåret 2023-2024 – afprøver de deltagende skolers lærere aktioner i undervisningen med fokus på udvikling af tilgange til AI og sprogmodeller i undervisningen. Erfaringerne deles mellem skolerne ved seminarer i november 2023, februar 2024 og april 2024.
I projektets andet år – skoleåret 2024-2025 – arbejdes der fortsat med aktioner i undervisningen, men fokus vil ligeledes være på, hvordan disse kan indgå i nye eksamensformer, som afspejler den nye virkelighed med AI og sprogmodeller, som eleverne møder både før og efter deres gymnasietid. Projektets styregruppe er derfor i dialog med ministeriet ift. ønsker om dispensation til afprøvning af nye eksamensformer – både mundtligt og skriftligt.
Det er ligeledes et delmål med projektet at udvikle en skolebaseret kompetenceplan for at lære eleverne om kritisk stillingtagen og kildekritik, plagiat, læring og konstruktive måder at anvende hjælpemidler på – dette indebærer også et ønske om at nuancere definitionen af ”snyd”.
I sommeren 2025 sluttede dette projekt, og vi udsendte nedenstående pressemeddelelse:
To-årigt udviklingsprojekt afsluttet: Nu har vi konkrete anbefalinger til arbejdet med generativ AI i gymnasiet
”Det er ikke snyd, hvis eleverne bliver klogere.”
Sådan lyder det fra Nicolai Løvenholt fra Skanderborg Gymnasium. Han er en del af styregruppen på det to-årige projekt ”AI i undervisningen”, der har været igangsat på Horsens Gymnasium og HF, Skanderborg Gymnasium, Århus Akademi, Favrskov Gymnasium og Randers Statsskole. Projektet er støttet af Region Midt og er et af de første og største til målrettet at afprøve systematisk inddragelse af generativ AI (GAI) i undervisningen. Kollegaen Tomas Bjørn Pedersen fra Århus Akademi supplerer:
"Problematikken omkring snyd har præget GAI-dagsordenen indtil nu. I stedet ønsker vi at fokusere på at udvikle et fælles sprog sammen med eleverne om GAI, fordi læring bedst trives i et skolemiljø med gensidig tillid og dialog. Projektet har i hvert fald vist, at gennemsigtige administrative og læringsmæssige rammer er afgørende for konstruktiv anvendelse af GAI.”
GAI skal anvendes til proces – ikke produkt
En af projektets hovedkonklusioner er, at inddragelsen af GAI i undervisningen fungerer bedst, når det anvendes til at arbejde med selve læringsprocessen frem for til at generere et slutprodukt. Her er begrebet ”computational thinking” og dets fokus på at nedbryde komplekse problemstillinger til mindre problemstillinger centralt, fortæller Jakob Peter Thomsen fra Skanderborg Gymnasium:
” I det skriftlige hjemmearbejde skal vi fokusere på processen og adskille den fra bedømmelsen. Med GAI kan en skriftlig standpunktskarakter ikke længere gives alene på baggrund af hjemmearbejde. Derfor skal eleverne lave flere, mindre afleveringer med fokus på læring og hurtig, formativ feedback. Bedømmelsen skal flyttes til undervisningen, hvor eleverne demonstrerer deres læring. Det kræver, at vi opdeler det skriftlige arbejdet i mindre dele – som i computational thinking – for at fremme forståelse og læring. Det kræver mod at ændre en praksis, der især i humanistiske fag har vurderet ud fra helheden.”
Vi skal sikre elever – og lærere – ensartede kompetencer.
Via projektet har styregruppen haft et tæt samarbejde både internt og eksternt med relevante samarbejdspartnere. Dette samarbejde er centralt i forhold til at klæde såvel elever som lærere på til den nye virkelighed, hvor GAI er del af elevernes hverdag, uanset om uddannelsesinstitutionerne ønsker det eller ej. Det stiller både elever og lærere skævt, hvis man ikke tager stilling til det brede perspektiv, fortæller Mette Mølgaard Pedersen fra Horsens Gymnasium og HF, der er del af projektets styregruppe:
”Vi vil gerne sikre eleverne relevante og ikke mindst ensartede kompetencer i nutidens samfund på tværs af landet og på uddannelsesniveauer.”
Dermed henviser hun ikke alene til det, at elever på alle landets gymnasiale uddannelser bør klædes lige godt på til den digitale verden, men også det, at de kompetencer, eleverne tilegner sig i gymnasiet, bør følges op videre i uddannelsessystemet. Det ensartede niveau blandt gymnasieeleverne kræver dog massiv efteruddannelse af gymnasielærerne, der over en bred kam skal være klogere på, hvad GAI indebærer, og hvordan det bedst integreres i undervisningen. Det må ikke være op til den enkelte institution at bære den opgave.
Gentænkning af prøveformer
Projektet har arbejdet med inddragelsen af GAI i både undervisning og i prøveformer, og
en af projektets hovedkonklusioner er, at det er umuligt i praksis at adskille arbejdet med at integrere AI i hhv. undervisning og prøver. De to er uadskillelige, så hvis arbejdet med AI for alvor skal integreres i undervisningen, må det også integreres i prøveformerne – og vice versa, fortæller Christina Oehlenschläger Stoltze fra Randers Statsskole:
”Vi har behov for en gentænkning af prøveformer og opgavetyper på ministerielt niveau, før vi for alvor kan anvende projektets viden i eksamensøjemed. Og den gentænkning kan kun gå for langsomt.”
Kritisk stillingtagen
Bente Rose Madsen fra Favrskov Gymnasium supplerer:
”Det er centralt i anvendelsen af GAI i undervisningen at være opmærksom på, at elever med høj faglighed er i stand til at anvende GAI mere målrettet og reflekteret end fagligt svagere elever. Det betyder, at undervisningen også i inddragelsen af GAI skal struktureres, så eleverne lærer at anvende det, både helt konkret i forhold til at udvikle gode prompts og i forhold til at forholde sig kritisk og reflekteret til udbyttet.”
Prøver uden GAI stiller ekstra krav til undervisningen
I udvalgte gymnasiale fag er der allerede igangsat nye prøveformer, der tager højde for tilstedeværelsen af GAI. Det er f.eks. tilfældet i spansk, hvor prøven afvikles helt uden hjælpemidler. Det er ikke uproblematisk at gå den vej, påpeger Jakob Peter Thomsen:
”Når man laver en prøveform i fx spansk helt uden hjælpemidler er det positive, at man i undervisningen bliver frisat forstået på den måde, at brugen af AI og andre hjælpemidler får et læringsmæssigt formål. Det har dog den udfordring, at man skal være opmærksom på, i fag som spansk, at IT-forskrækkede lærere ikke ender med kun at køre analogt fordi prøven tester og muliggør dette.” Han fortsætter:
”I fag som disse skal man være bevidst om at eleverne får arbejdet aktivt med AI i undervisningen, både til at fremme læring og til at variere undervisningen.”
Skriv gerne til Bente Rose Madsen, bm@o365.favrskov-gym.dk eller ring til 22818399, hvis I ønsker flere oplysninger.
Denne side er revideret 17. september 2025