Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om at søge ind på stx. Det er ministeriet og Region Midtjylland, der fordeler pladserne – ikke gymnasierne selv. Reglerne kan derfor ændre sig. Du kan altid finde den officielle lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Hvordan fordeles pladserne?
Det endelige antal pladser på hvert gymnasium bliver først endeligt fastlagt efter ansøgningsfristen. Gymnasierne kender først det præcise antal pladser omkring 1. maj.
👉 Derfor er det vigtigt, at du prioriterer dine ønsker klogt og realistisk.
Er jeg sikker på at få en plads på Favrskov Gymnasium?
Hvis du søger os som 1. prioritet, er du næsten sikker på at få en plads.
Historisk har vi optaget 98–100 % af vores 1. prioritetsansøgere.
Hvis du søger os som 2. eller 3. prioritet, er det sværere – men ikke umuligt.
Søger du efter den almindelige ansøgningsrunde (f.eks. hvis du fortryder et andet valg), fordeles du af regionen, og så er det sværere at få plads hos os.
Vi kan ikke love noget 100 %, men chancen er meget høj med os som 1. prioritet.
Hvordan øger jeg mine chancer for at komme ind?
✔ Sæt Favrskov Gymnasium som 1. prioritet.
1. prioritetsansøgere kommer altid før 2. og 3. prioriteter – uanset hvor de bor.
Selv hvis du bor helt tæt på gymnasiet, men har os som 2. prioritet, vil alle med os som 1. prioritet komme før dig i køen.
Jeg bor tæt på – er jeg så sikret en plads?
Ja, hvis du harsøgt os som 1. prioritet, er du næsten sikker.
Nej, hvis du har os som 2. eller 3. prioritet, så kommer 1. prioriteterne først – også dem der bor længere væk.
Skal jeg skrive 2. og 3. prioritet på, hvis jeg vælger Favrskov som 1.?
Ja – det er en god idé.
Du mister ikke din førsteret hos os ved at skrive flere prioriteter.
Men hvis (mod forventning) du ikke får plads hos os, er det rart at have andre ønsker.
Du er kun garanteret en plads på stx, hvis du kun har søgt stx.
Hvad hvis jeg søger et gymnasium i Aarhus som 1. prioritet og ikke kommer ind?
Hvis du kun har søgt stx, skal du have tilbudt en stx-plads.
Måske får du plads på en af dine lavere prioriteter.
Hvis ikke, skal du tilbydes en plads på et gymnasium inden for 45 minutters transporttid.
Transporttid kan være:
Offentlig transport
Cykel (du kan blive henvist til at cykle op til 45 min. hver vej)
Hvad hvis jeg ikke får plads på nogen af mine prioriteter?
Så skal du tilbydes en plads på det nærmeste gymnasium med ledige pladser inden for 45 minutters transport (offentlig transport eller cykel).
Hvor det bliver, afhænger af:
- Hvor du bor
- Hvor der er ledige pladser
- Det kunne fx være:
- Aarhus Gymnasium (Tilst)
- Paderup Gymnasium
- Bjerringbro Gymnasium
Det afhænger altså helt af kapacitet og transporttid.
Hvis der ikke er plads inden for 45 minutter, kan regionen vælge at udvide kapaciteten på et gymnasium.
Hvordan fordeles pladserne, hvis der er for mange ansøgere?
1. prioritetsansøgere har fortrinsret.
Hvis der er for mange 1. prioriteter, fordeles pladserne efter kortest transporttid.
Det betyder:
Jo kortere transporttid, jo større chance.
Hvis du søger et meget populært gymnasium langt væk, kan det derfor være svært at komme ind.
Kan jeg søge et gymnasium mere end 45 minutter væk?
Ja, det må du gerne. Men hvis der er mange 1. prioritetsansøgere, og du har lang transporttid, kan det være svært at få en plads.
Har du flere spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os:
📧 gymnasiet@favrskov-gym.dk
📞 8761 2400
Vi hjælper gerne 😊