Overvejer du at starte på gymnasiet?
Her kan du læse alt om, hvordan det er at være elev på Favrskov Gymnasium, hvilke studieretninger du kan vælge imellem og hvilke fag, du kan få.
Vores brochure til kommende elever kan du se her:

OBS! I menuen kan du finde flere underpunkter ved at trykke på den lille pil.
Valg af fag inden optagelse
Inden du starter på gymnasiet, skal du - når du søger optagelse via optagelse.dk - angive hvilket 2. sprogfag og hvilket kunstnerisk fag, du ønsker at have, når du starter på gymnasiet.
Af sprogfag kan du vælge mellem:
- Fransk A (3 år)
- Spansk A (3 år)
- Tysk B (2 år) (alle der vælger tysk starter på B-niveau, men kan vælge A-niveau senere)
Man har desuden altid engelsk i min. 2 år.
Af kunstneriske fag kan du vælge mellem:
- Billedkunst
- Design & Arkitektur
- Drama
- Mediefag
- Musik
Mere information om de forskellige fag kan ses her.
Studieretningsvalg
Når du har søgt om optagelse hos os, vil vi invitere dig til Studieretningsaften og fortælle dig meget mere om vores forskellige studieretninger. Som noget nyt vælger du nemlig INDEN, du begynder på gymnasiet. Efter grundforløbet vælger du din endelige studieretning. Læs om alle studieretningerne her.
Optagelse 2026
Optagelse i det almene gymnasium styres af regler, som er fælles for hele landet. Her kan du læse alt om adgangskrav til 3-årige gymnasiale uddannelser.
Har du spørgsmål til optagelse på Favrskov Gymnasium? Vi har samlet svarene på de fleste spørgsmål i denne FAQ.
På siden her skriver Børne- og Undervisningsministeret mere om ansøgning om optagelse.
For den fulde lovtekst henvises til Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser
Optagelsesprøve 2026
Hvis du ikke opfylder adgangskravene til stx, kan du gå til en optagelsesprøve og optagelsessamtale. Optagelsesprøven varer fire timer og er en skriftlig prøve inden for fagene: Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Prøven bliver bedømt med bestået eller ikke-bestået.
Der afholdes optagelsesprøver:
- onsdag den 8. april (hvis du allerede ved, at du ikke har retskrav på optagelse - hvis du for eksempel kommer fra en prøvefri 9. klasse, ikke har haft tysk eller ikke har aflagt prøve i valgfag i 8. klasse)
- fredag den 12. juni
- mandag den 29. juni
- onsdag den 5. august
- mandag den 24. august (denne er primært målrettet de ansøgere, der efter skolestart fortryder deres uddannelsesvalg)
Det er muligt at tage optagelsesprøven op til to gange.
Har du spørgsmål til optagelsesprøven, eller vil du gerne se et eksempel på en prøve:. Læs de mest opdaterede informationer her på undervisningsministeriets hjemmeside.