I dag har Favrskov Gymnasium sendt 92 glade og spændte elever fra idræt B afsted på skitur til Neukirchen i Østrig. Turen byder på masser af sne, skiløb og fællesskab. 92 elever på skituren er ny rekord, sikken kæmpe flok!
I løbet af opholdet arbejder eleverne med både teknik, træning og bevægelse på ski, samtidig med at de får styrket det sociale sammenhold på tværs af klasser. Eleverne vender hjem igen mandag den 12. januar, og vi ønsker dem alle en god tur, masser af sne og sikre nedfarter :-)