Alt er kemi!
Du består af atomer, der er bundet sammen til kemiske forbindelser, og det samme gælder hele verden.
Så kemi er nødvendigt, hvis du vil vide, hvordan verden er sat sammen lige fra et vandmolekyle til en Storebæltsbro.
Kemi er relevant, når man skal udvikle fødevarer, medicin, nye energikilder, nye materialer, og når der skal passes på miljøet.
Du bliver ikke ekspert af et par timers kemi om ugen, men du får en bedre forståelse, for det man ikke kan se med det blotte øje.
Formålet med undervisningen er at få overblik over stoffernes opbygning og egenskaber samt at ”læse” kemiske formler.
Eksperimenter udgør en stor del af kemiundervisningen på alle niveauer.
I gymnasiet findes kemi på 3 niveauer.
C niveau
Vi tager udgangspunkt i grundstoffernes periodesystem, og ser nærmere på opbygningen af simple molekyler og salte.
Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem stoffernes opbygning og egenskaber. F.eks. hvorfor vand er flydende og ikke kan blandes med benzin.
Man lærer at lave simple mængdeberegninger. F. eks. hvor meget alkohol, der kan dannes ved gæring af 1kg sukker.
Vi ser på kemiske reaktioner, herunder forbrændingsreaktioner og syre-basereaktioner hvor vi kommer ind på pH.
Eksempler på eksperimenter kunne være opvarmning af bagepulver og analyse af syreindholdet i citroner.
B niveau
Vi bygger oven på C niveauet.
Der ses på flere forskellige typer af stoffer, specielt inden for den organiske kemi. Det kan være stoffer som indgår i kosten, kan udvindes af planter, eller som laves industrielt.
Vi ser på kemiske reaktioners hastighed og katalyse, kemisk ligevægt samt afstemning af redoxreaktioner.
Desuden udvides syre-baseteorien og pH beregningerne.
Der inddrages flere metoder i det eksperimentelle arbejde.
Som eksempler kan vi nævne bestemmelse af fosforsyre i cola samt syntese af et lægemiddel eller farvestof.
A niveau
Vi bygger oven på B niveauet.
Der er skriftlige afleveringer som forberedelse til skriftlig eksamen.
Der ses på endnu flere stoftyper, specielt organiske, og der arbejdes med spektroskopi, som er fysiske metoder til identifikation af organiske molekylers struktur.
Der arbejdes med matematiske modeller for reaktionshastighed og mere omfattende beregninger på ligevægte.
Endvidere regnes der på energiforholdene ved kemiske reaktioner.
Eksperimenterne bliver omfangsrige både hvad angår udstyr og metoder.
Eksempler på eksperimenter kunne være ekstraktion af koffein fra kaffe og organisk stofidentifikation.