I biologiprojektet ’Ung underviser ung’ underviser gymnasieelever fra Favrskov Gymnasium grundskoleelever i spændende og relevante biologiske emner. Projektet henvender sig til 8.-10. klassetrin og undervisningen kan både foregå på grundskolerne eller på Favrskov Gymnasium.
Helt konkret går det ud på, at vores A-niveau-elever i biologi udbyder nogle forskellige emner, som I kan rekvirere dem til at komme og undervise i. Det kan være en 45-minutters lektion om ét af emnerne – eller det kan være to emner i 2 x 45 minutter. Al undervisningen vil indeholde både teoretisk undervisning og et praktisk islæt.
For vores elever er det en god og lærerig oplevelse at skulle stå med ansvaret for at formidle deres faglige viden og inddrage jeres elever, og for jeres elever kan det forhåbentligt være et spændende alternativ til den daglige undervisning.
Hvis din skole er interesseret i Ung underviser Ung eller har spørgsmål til projektet, så send en mail til:
Ann Balling Sørensen (BS@365.favrskov-gym.dk ) eller Emilie Kjersgaard Mortensen ( EN@o365.favrskov-gym.dk )