1s skriver DHO om Danmark i krig. Klassen tog derfor forbi DOKK1 i Århus for at høre et foredrag af vores tidligere elev Emil Arenholt Mosekjær med titlen: Hvorfor savner vi at være i krig? Emil har været udsendt både til Afghanistan og Mali, har udgivet bogen Soldaterhjerte om veteraner og er uddannet journalist. Med alt det i bagagen fik han tegnet et meget præcist billede af krigens betydning for soldaten – både før, under og efter en mission. Et fantastisk foredrag – som gjorde et kæmpe indtryk. Mening, intensitet, fællesskab.