Studieretninger
Sproglige studieretninger
Engelsk A, Fransk A, Samfundsfag B
Hvordan er det at være ung i andre lande - hvad tænker fx franske, amerikanske og engelske unge om kønsroller, kærlighed og alkohol i forhold til danske unge?
Hvad er forskellen på de politiske systemer i Frankrig, USA og Danmark. Hvorfor er det amerikanske præsidentvalg så vigtigt for de europæiske lande? Hvilken betydning får Storbritanniens udtræden af EU for Danmark?
I løbet af de tre år på gymnasiet vil du komme på rejser og møde mennesker med andre kulturelle baggrunde og sprog. Med dine sproglige kompetencer og din kulturforståelse bliver du i stand til at kommunikere på tværs af forskellige kulturer,og du vil blive godt rustet til en uddannelse og et arbejde i en globaliseret verden.