Meteorologi og vejrprognoser, klimaændringer og naturkatastrofer som f.eks. jordskælv og vulkanudbrud, universet og solsystemet, energi nu og i fremtiden, matematiske computerprogrammer...
Studieretningen indeholder det nye fag Geovidenskab A, som er en kombination af Fysik B og Naturgeografi B, og i studieretningen
arbejder vi en stor del af tiden tværfagligt med emner som dem, der er nævnt ovenfor.
Du får indsigt i naturvidenskabens verden, og der arbejdes med modeller, teorier og metoder med udgangspunkt i eksperimenter og forsøg i laboratoriet. Du kommer til at foretage feltundersøgelser i naturen; eksempelvis indgår der en ekskursion til Fur, som er et af de mest interessante geologiske steder i Danmark.