Fag

favrskov_gymnasium-logo

Samfundsfag

Niveau:
Beskrivelse:

Trump, total opløsning, tendenser, tillidsbrud mellem eliten og vælgerne. Overalt i vesten er vi vidne til strømninger, der er tumultariske, hyper-komplekse og potentielt farlige for vores danske demokrati.

I samfundsfag forsøger vi at forklare disse strømninger, der sker her og NU. Og diskuterer mulige løsninger FØR DET ER FOR SENT.


Det er et væsentligt princip for samfundsfagsundervisningen på Favrskov, at vi tager afsæt i aktuelle emner, der diskuteres i medierne, iblandt politikerne og måske endda omkring spisebordet. Målsætningen er, at vores elever skal opleve undervisningen som nærværende, vedkommende og relevant i forhold til deres dagligdag, så spørgsmål som ”Trump. Hvad rager han mig? Og hvorfor virker ALLE til at rage ham?” bliver nemmere at give svar på. Vores intension er i den forbindelse, at vores elever anvender disse svar til at være mere deltagende i det danske demokrati, så sandsynligheden for at flere og flere i Danmark stiller et lignende spørgsmål, fx ”Løkke, hvad rager han mig?” bliver stadig mindre. Det er samfundsfags ambition, at faget kan være medudvikler til et mere dannet samfund.


Samfundsfag skal være sjovt, selvom mange af de emner vi tager op i undervisningen, måske nok kan være alvorlige. Vi gør på Favrskov meget ud af at integrere det omgivende samfund i undervisningen – så faget ikke bare bliver spekulativt og teoretisk, men konkret interagerende. Det er nemmere at forstå samfundet, når man oplever det på egen krop!


Det er imidlertid også vigtigt også vigtigt for os at understrege, at ting der sker langt væk, hurtigt kan få betydning for os her i Favrskov-området. De globale, det europæiske, det nationale og lokale spiller sammen….


Typiske emner i samfundsfagsundervisningen:

  • De sårbare unge – et portræt af de senmoderne unge
  • Trump – hvorfor vælger så mange amerikanere at stemme på en kandidat som ham?
  • Klimatruslen – på vej mod dommedag?
  • Hvem har magten i Danmark?
  • Den danske drøm – sociale ulighed og muligheder i Danmark
  • Fort Europa – flygtningepolitik i EU
  • Terrorisme – misforståede reality-stjerner eller frihedskæmpere?
  • Politik – hvordan får jeg indflydelse?
  • Danmarks økonomiske krise – er den overstået?
  • Syrien – skal vi lade stå til?
menu-icon

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.