Fag

favrskov_gymnasium-logo

Innovation

Niveau:
Beskrivelse:

Hvordan træner vi hjernen til at være kreativ og nytænkende når vi naturligt søger systemer, vaner og kassetænkning? I innovation lærer vi metoder til at provokere hjernen til at tænke i andre baner end de sædvanlige i håb om at finde nyskabende løsninger på udvalgte problemer.


I innovation arbejder vi bl.a. projektorienteret hvor du ikke kun skal udvikle gode ideer, men også arbejde med hele analyseapparatet bag det at få ideen gjort til virkelighed.


I den forbindelse skal du samarbejde med eksterne eksperter indenfor den branche du går ind i med din nye idé. På den måde skal du med faget interagere med omverdenen, og du bliver dermed også udfordret på det personlige plan.


Når vi lærer ny teori, holder vi det hele tiden op på konkrete velkendte eksempler som fx Just-Eat, Tesla, GoMore, Apple, Hjem-Is eller hvad der nu er relevant i henhold til de modeller og teorier vi ser på. Herefter skal teorien så sætte i anvendelse på jeres egne projekter.

Kompetencerne fra innovation kan benyttes både hvis du ønsker at kommercialisere ”den gode ide” eller hvis du ønsker at arbejde med udvikling i en allerede etableret organisation.

menu-icon

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.