Fag

favrskov_gymnasium-logo

Fysik

Niveau:
Beskrivelse:
Forstå fysik, forstå din omverden


Af og til møder vi den fordom, at fysik er et svært, verdensfjernt fag sådan mest før nørder. Intet kan være mere forkert.

Hvis du er forælder til en kommende elev på Favrskov Gymnasium: Prøv at køre en tur i Favrskov kommune og tæl, hvor mange vindmøller du passerer: FYSIK. Du læser sikkert det her på stor farveskærm på en computer: FYSIK. Måske har du briller eller linser og sidder og venter på at kogekedlen er færdig med at koge vand til kaffen: FYSIK. Måske tænker du, at du lige skal høre det sidste af vejmeldingen, mens teenage-datteren er uden for rækkevidde, fordi hun sidder med høj musik i ørerne: FYSIK. Hun skriver fysikrapport om de unges brug af al for højmusik i ørerne - selvom hun skulle tømme vaskemaskinen, som lige nu centrifugerer: FYSIK. Hun ved godt, at 100 dB er for meget: FYSIK. Men ellers lyder det ikke godt. Imens kan du selv glæde dig over dit nye induktions-komfur: FYSIK.


Var der nogen der sagde verdensfjernt? Var der nogen, der sagde, at fysik er for nørder?


Hvis du er kommende elev på Favrskov Gymnasium: Du møder fysik overalt i din hverdag hele tiden, så det er naturligt, at fysik skal spille rollen som et centralt naturvidenskabeligt fag.


Hvad kan man så komme til at arbejde med den første tid på gymnasiet? Da det er sværest at spå om fremtiden, kan du her høre lidt om, hvad de elever der startede i 2016, arbejdede med -  og garanteret: I der starter næste år vil opleve en fysikundervisning, der er mindst lige så spændende!


Nogle elever arbejdede med solsystem og jordens bevægelse og dens betydning for hvornår istider kommer og går.


Fysik 1Nogle elever arbejdede med energiomsætning i kroppen, kost, kondition og kondital.


Nogle elever arbejdede med Lego-robotbiler.

Fysik 2

Nogle elever arbejdede med grøn energi, solceller, vindmøller og bølgeenergi.



Nogle elever arbejdede med lys og lyd, herunder måling af lydstyrker, forsøg med linser, briller, kontaktlinsers teleskoper og mikroskoper.


Hvis du har læst så langt, at du er kommet hertil, kan du glæde dig til mere. Fysik er et eksperimentelt fag, så du kommer til at lave mange eksperimenter. Mange gange - og du vil komme til at løse åbne opgaver i mindre grupper, hvor gruppen selv fordeler arbejdet og selv styrer løsningen af opgaven. Det er samme proces som man møder i mange moderne virksomheder, hvor det er medarbejdere, der i fællesskab løser problemerne.



Fysik 4

















menu-icon

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.