Fredag den 7. oktober blev der afholdt gymnasiebal og den røde løber var rullet ud. Ved velkomsten bød 3f velkommen med et musikindslag. Rektor Jørgen Christiansen bød velkommen til alle 3.g eleverne og deres forældre. Gymnasiets kantine havde tilberedt en lækker festmenu til aftenens gæster. Senere dansede 3.g eleverne Les Lanciers i hallen. 2.g eleverne havde lavet caféer med forskellige temaer. Senere på aftenen spillede "Le Beat" op til dans.