Religion B valgholdet har haft besøg af shaman Zelinna Enaya. Først gav Zelinna os en introduktion til den shamanistiske verden, og vi blev bl.a. klogere på energifelter, regression (at gå tilbage til tidligere liv), den indre guddommelige kraft og meget mere.
Herefter blev vi hver især indviet og renset med hvid salvie, så vi kunne deltage i en shamanistisk trommerejse. Under trommerejsen lå vi på hellige skind, og med hjælp fra bl.a. trommer og fløjter, guidede Zelinna os igennem rejsen.